Affective Inquiry
Med udgangspunkt i en forståelse af menneskets affektive system viser Affective Inquiry, hvordan vi ved at genskabe følelsesmæssig kontakt til vores naturlige responser kan opløse den konflikt eller det problem, vi står i. I Affective Inquiry stilles der opklarende spørgsmål til det der er. Der spørges til det der opleves, udtrykkes eller tænkes, for at derefter følge de affektive responser der udtrykkes, til årsagen til problemet, den bagvedliggende følelse.
Den centrale forståelse i Affective Inquiry er, at det er i menneskets affektive og emotionelle system, at vi finder både årsagen til og løsningen på de fleste psykologiske og relationelle problemer, vi oplever. Det gælder, uanset om det drejer sig om daglige småstridigheder, personlige udfordringer, problemer i parforholdet, længerevarende stress eller dybere eksistentielle spørgsmål. Ved at blive bevidste om og acceptere de tilbageholdte emotioner, kan vi opløse den uhensigtsmæssige dynamik, der skaber det besvær, vi oplever, og finde tilbage til et liv i flow.
Emotioner og følelser
Emotioner er det, vi i daglig tale kalder for følelser. Der er dog en stor teoretisk forskel på de to begreber, som er afgørende for forståelsen af de emotionelle og følelsesmæssige processer. Emotioner er en del af kroppens autonome responsprocesser. Følelser er oplevelsen af de emotionelle responsprocesser.
Vores emotioner er del af det emotionelle system, der igen er en del af det kropslige homøostatiske reguleringssystem. Emotionelle aktiveringer er kropslige responser, der forbereder kroppen og får os til at reagere fysisk på stimuli i hverdagen. Det kan være i situationer, der truer vores fysiske eller relationelle sikkerhed, eller for at styrke relationelle bånd. Vi bliver automatisk vrede, hvis nogen overtræder vores fysiske eller psykiske grænser, på samme måde som barnet instinktivt græder for at tiltrække sig opmærksomhed og omsorg. De emotionelle responser udløses automatisk, uden at vi er bevidste om det. En automatik, der sikrer hurtighed i en eventuelt livstruende situation. Men denne automatik er også det moderne menneskes udfordring, for vi kan ikke kontrollere eller stoppe den emotionelle aktivering, når den er uønsket. Vi kan kun holde det fysiske udtryk tilbage. Konsekvensen af at holde udtrykket tilbage er dog, at det forstyrrer det emotionelle system og skaber de besværligheder og konflikter, vi oplever.
Positive emotionelle responsprocesser
Glæde og kærlighed er emotioner, som har fundamental betydning for realiseringen af det menneskelige potentiale. For at disse positive emotioner skal have mulighed for at blive udfoldet, er vi nødt til at blive bevidste om, at vi rent faktisk holder dem tilbage, og sætte fokus på dem. Dét at udfolde emotioner som glæde og kærlighed, men også livskraft, nydelse og seksualitet, er et naturligt udtryk for en organisme i flow. At sætte fokus på disse processer giver en dybere kontakt til os selv og giver dem en forankring i hverdagen. Det træner os også i at rumme en højere intensitet af disse processer, så de kan blive en mere integreret del af den, vi er. Sætter du fokus på de positive responsprocesser, vil du også opleve at få en højere modstandskraft og stabilitet mod personlige kriser og andre psykologiske besværligheder.
Udfoldelsen af naturlig glæde og kærlighed er også en konsekvens af, at vi tør møde og bearbejde de sår, vi har fået på sjælen. De sår, der er blevet påført tidligere, er næringen, hvorfra kærligheden til os selv kan spire. Når vi begynder at acceptere dem, vil det naturligt starte en udfoldelse i os.
Den emotionelle integrationsproces
Allerede tidligt i livet lærer vi, hvilke emotionelle udtryk der ikke accepteres af de nære omgivelser. Konsekvensen er, at disse udtryk skjules eller holdes tilbage, hvilket forstyrrer vores naturlige måde at forholde os til omgivelserne på. Skaber vi som voksne kontakt til, rummer og udtrykker de tidligere ikke-accepterede emotionelle processer, bliver de igen en del af vores tilgængelige responsrepertoire eller handlingsmuligheder. Vi kan nu i større grad udtrykke det, vi i virkeligheden føler, og den, vi er. Dette kaldes for den emotionelle regulerings- og integrationsproces. Den giver os adgang til dele af os selv, vi tidligere ikke havde adgang til. Konsekvensen af emotionel integration er, at vi vil kunne forholde os til svære situationer med vores naturlige respons uden at behøve at holde noget tilbage. Vi vil for eksempel ikke længere føle frustration og blive irriterede på vores nærmeste, fordi vi oplever dem gå over vores grænse. I stedet lærer vi, at det er acceptabelt at give udtryk for den vrede, der opstår, hvilket gør, at vi kan sige fra i situationen. Forsvaret mod de ikke-accepterede emotionelle udtryk har også den konsekvens, at vi får en generelt formindsket livskraft og livsudfoldelse. Den emotionelle regulerings- og integrationsproces opløser denne træghed og medfører en øget livskraft og et bedre flow.
Fordi emotionerne er kropslige og biologiske responser, kan vi også bruge kroppen, dens bevægelser og udtryk til at støtte den emotionelle integrationsproces. Den ikke-accepterede emotionelle aktivering holdes tilbage i kroppens tværstribede bevægelsesmuskulatur. Ved at bevæge muskulaturen pro-aktivt, dynamisk og indfølende, kan vi opløse den kropslige ubevægelighed, der indfinder sig, når vi holder udtrykket tilbage, og understøtte det emotionelle udtryk.
Læs mere om den emotionelle integrationsproces og dens baggrundsteori i bogen Emotioner af liv – om følelsernes funktion, dynamik og helende kraft.
Affective Inquiry
Med udgangspunkt i en forståelse af menneskets affektive system viser Affective Inquiry, hvordan vi ved at genskabe følelsesmæssig kontakt til vores naturlige responser kan opløse den konflikt eller det problem, vi står i. I Affective Inquiry stilles der opklarende spørgsmål til det der er. Der spørges til det der opleves, udtrykkes eller tænkes, for at derefter følge de affektive responser der udtrykkes, til årsagen til problemet, den bagvedliggende følelse.
Den centrale forståelse i Affective Inquiry er, at det er i menneskets affektive og emotionelle system, at vi finder både årsagen til og løsningen på de fleste psykologiske og relationelle problemer, vi oplever. Det gælder, uanset om det drejer sig om daglige småstridigheder, personlige udfordringer, problemer i parforholdet, længerevarende stress eller dybere eksistentielle spørgsmål. Ved at blive bevidste om og acceptere de tilbageholdte emotioner, kan vi opløse den uhensigtsmæssige dynamik, der skaber det besvær, vi oplever, og finde tilbage til et liv i flow.
Emotioner og følelser
Emotioner er det, vi i daglig tale kalder for følelser. Der er dog en stor teoretisk forskel på de to begreber, som er afgørende for forståelsen af de emotionelle og følelsesmæssige processer. Emotioner er en del af kroppens autonome responsprocesser. Følelser er oplevelsen af de emotionelle responsprocesser.
Vores emotioner er del af det emotionelle system, der igen er en del af det kropslige homøostatiske reguleringssystem. Emotionelle aktiveringer er kropslige responser, der forbereder kroppen og får os til at reagere fysisk på stimuli i hverdagen. Det kan være i situationer, der truer vores fysiske eller relationelle sikkerhed, eller for at styrke relationelle bånd. Vi bliver automatisk vrede, hvis nogen overtræder vores fysiske eller psykiske grænser, på samme måde som barnet instinktivt græder for at tiltrække sig opmærksomhed og omsorg. De emotionelle responser udløses automatisk, uden at vi er bevidste om det. En automatik, der sikrer hurtighed i en eventuelt livstruende situation. Men denne automatik er også det moderne menneskes udfordring, for vi kan ikke kontrollere eller stoppe den emotionelle aktivering, når den er uønsket. Vi kan kun holde det fysiske udtryk tilbage. Konsekvensen af at holde udtrykket tilbage er dog, at det forstyrrer det emotionelle system og skaber de besværligheder og konflikter, vi oplever.
Positive emotionelle responsprocesser
Glæde og kærlighed er emotioner, som har fundamental betydning for realiseringen af det menneskelige potentiale. For at disse positive emotioner skal have mulighed for at blive udfoldet, er vi nødt til at blive bevidste om, at vi rent faktisk holder dem tilbage, og sætte fokus på dem. Dét at udfolde emotioner som glæde og kærlighed, men også livskraft, nydelse og seksualitet, er et naturligt udtryk for en organisme i flow. At sætte fokus på disse processer giver en dybere kontakt til os selv og giver dem en forankring i hverdagen. Det træner os også i at rumme en højere intensitet af disse processer, så de kan blive en mere integreret del af den, vi er. Sætter du fokus på de positive responsprocesser, vil du også opleve at få en højere modstandskraft og stabilitet mod personlige kriser og andre psykologiske besværligheder.
Udfoldelsen af naturlig glæde og kærlighed er også en konsekvens af, at vi tør møde og bearbejde de sår, vi har fået på sjælen. De sår, der er blevet påført tidligere, er næringen, hvorfra kærligheden til os selv kan spire. Når vi begynder at acceptere dem, vil det naturligt starte en udfoldelse i os.
Den emotionelle integrationsproces
Allerede tidligt i livet lærer vi, hvilke emotionelle udtryk der ikke accepteres af de nære omgivelser. Konsekvensen er, at disse udtryk skjules eller holdes tilbage, hvilket forstyrrer vores naturlige måde at forholde os til omgivelserne på. Skaber vi som voksne kontakt til, rummer og udtrykker de tidligere ikke-accepterede emotionelle processer, bliver de igen en del af vores tilgængelige responsrepertoire eller handlingsmuligheder. Vi kan nu i større grad udtrykke det, vi i virkeligheden føler, og den, vi er. Dette kaldes for den emotionelle regulerings- og integrationsproces. Den giver os adgang til dele af os selv, vi tidligere ikke havde adgang til. Konsekvensen af emotionel integration er, at vi vil kunne forholde os til svære situationer med vores naturlige respons uden at behøve at holde noget tilbage. Vi vil for eksempel ikke længere føle frustration og blive irriterede på vores nærmeste, fordi vi oplever dem gå over vores grænse. I stedet lærer vi, at det er acceptabelt at give udtryk for den vrede, der opstår, hvilket gør, at vi kan sige fra i situationen. Forsvaret mod de ikke-accepterede emotionelle udtryk har også den konsekvens, at vi får en generelt formindsket livskraft og livsudfoldelse. Den emotionelle regulerings- og integrationsproces opløser denne træghed og medfører en øget livskraft og et bedre flow.
Fordi emotionerne er kropslige og biologiske responser, kan vi også bruge kroppen, dens bevægelser og udtryk til at støtte den emotionelle integrationsproces. Den ikke-accepterede emotionelle aktivering holdes tilbage i kroppens tværstribede bevægelsesmuskulatur. Ved at bevæge muskulaturen pro-aktivt, dynamisk og indfølende, kan vi opløse den kropslige ubevægelighed, der indfinder sig, når vi holder udtrykket tilbage, og understøtte det emotionelle udtryk.
Læs mere om den emotionelle integrationsproces og dens baggrundsteori i bogen Emotioner af liv – om følelsernes funktion, dynamik og helende kraft.