Kursusforløb i København med Martin Tidén

Hjertets vej er et kursus med fokus på at udforske og give næring til hjertets kvaliteter, så vi kan leve mere ærligt, medfølende og kærligt i relation til os selv og andre.

Målet med kurset er, i løbet af 9 aftenmøder og en retreat-dag, at inspirere, fordybe og give den enkelte praktiske redskaber til at leve et mere selvkærligt, selvaccepterende liv.

Fordi vi tidligt har lært, at vi ikke er gode nok og skal lave om på os selv for at blive accepteret og elsket, har vi udviklet en selvkritisk attitude. Vi har lært altid at fokusere på det, der ikke er godt nok, det der ikke er perfekt og kommer derved at pace os selv for hele tiden at blive bedre, gode nok og passe ind. Denne dynamik er dybt indprentet i os og kan være svær at komme fri af. Også selvudvikling og terapi kan blive en del af projekt selvforbedring, i stedet for en proces, som leder til en kontinuerligt dybere accept af os selv.

Kurset er en invitation til at sætte fokus på selvvenlighed og at udforske den selvmedfølelse og kærlighed, der opstår, når vi på denne måde møder os selv og vores udfordringer. Hvad sker der, hvis vi i stedet for at ”komme videre”, problemløse og kritisere os selv for endnu en gang ikke at gøre det godt nok, eller ikke være god nok, sætter aktivt fokus på en venlig og selvkærlig attitude til os selv? Når vi i stedet for at søge efter andres anerkendelse, kærligt begynder at acceptere os selv, præcis som vi er.

Kursets mål er at inspirere og give den enkelte praktiske redskaber til at leve et mere selvkærligt, selvaccepterende liv. Kurset er praktisk fokuseret med afsæt i den enkeltes liv, og indeholder teori, øvelser, følelsesmæssig udforskning og meditationer for at sætte hjertet fri fra de begrænsninger, vi lært. Kurset er over 9 aftener á 3 timer og en retreat-dag á 6 timer.

Kurset og hvert møde indeholder:

  • Øvelser i bevidst tilstedeværelse for at stabilisere vores nærvær.
  • Sphurana Bodywork: yoga og bevægelse, for at åbne og grounde krop og sind.
  • Inquiry ind i egen proces, og egen proces i relation til kursets temaer.
  • Teori om dagens tema.
  • Øvelser ift. temaerne og mulighed for at udforske egne udfordringer og muligheder.
  • Heart Inquiry – en metode til meditativ udforskning af den vi er.
  • Opsamling personlig process.

Kurset forstår mennesket ud fra et emotionsfokuseret perspektiv. Kurset er ikke gruppeterapi, men for at kunne udforske de forskellige temaer kræves villighed til at gå dybere i egne følelser og proces. Deltagerens livssituation, adfærd, og hvordan de relaterer til sig selv og andre vil også blive brugt som del af læringsprocessen

Praktisk:

Datoer: 2024: 21 aug., 11 sept., 2 okt., 23 okt., 13 nov., 11 dec. 2025: 11 jan. ( hel dag), 5 feb., 5 marts., 2 april.

Tid: 17.30 – 20.30 (undtagen 11 jan. – retreat, 10.00 – 16.00)

Pris: 650 kr/ gang, i alt 6.500 kr.

Sted: ”Emotioner af liv”, Århusgade 2, 2100 København Ø.

Info-aften: 10 april & 29 maj, kl. 18.00 på Århusgade 2, Kbh Ø

Se hele kursusbeskrivelsen her: Hjertets-Vej-flyer

Tilmeld dig info-aften her

Tilmeld dig Hjertets vej her