Emotioner og følelser
Emotioner er det, vi i daglig tale kalder for følelser. Der er dog en stor teoretisk forskel på de to begreber, som er afgørende for forståelsen af de emotionelle og følelsesmæssige processer. Emotioner er en del af kroppens autonome responsprocesser. Følelser er oplevelsen af de emotionelle responsprocesser.
Vores emotioner er del af menneskets emotionelle system, der igen er en del af vores kropslige homøostatiske reguleringssystem. Emotioner er autonome emotionelle aktiveringer, kropslige responser, der forbereder kroppen og får os til at reagere fysisk på stimuli i hverdagen. Det kan være i situationer, der truer vores fysiske eller relationelle sikkerhed, eller for at styrke relationelle bånd. Vi bliver f.eks. automatisk vrede, hvis nogen overtræder vores fysiske eller psykiske grænser, på samme måde som barnet instinktivt græder for at tiltrække sig opmærksomhed og omsorg, når det føler sig alene. De emotionelle responser udløses automatisk, uden at vi er bevidste om det. En automatik, der sikrer hurtighed i en eventuelt livstruende situation. Men denne automatik er også det moderne menneskes udfordring, for vi kan ikke kontrollere eller stoppe den emotionelle aktivering, når den er uønsket. Vi kan kun holde det fysiske udtryk tilbage. Konsekvensen af at holde udtrykket tilbage er dog, at det forstyrrer det emotionelle system og skaber de besværligheder og konflikter, vi oplever i hverdagen.
Den emotionelle reguleringsproces
Allerede tidligt i livet lærer vi, hvilke emotionelle udtryk der accepteres og hvilke der ikke accepteres af de nære omgivelser. Konsekvensen af at nogle ikke accepteres er, at disse automatiske aktiveringers udtryk senere i livet skjules eller holdes tilbage, hvilket forstyrrer vores naturlige måde at forholde os til omgivelserne på. Vi får f.eks. ikke sat de grænser det er brug for, udtrykt de behov vi har, eller tilladt den sorg der heler den smerte vi oplever ved tab. Konsekvensen af at vi forsvarer os mod og ikke vedkender os disse emotioner/følelser er indre konflikt, der kommer til udtryk i form af angst, stress, ubehag, reaktivitet, følelsesløshed, forskellige typer af afhængighed, kropslige symptomer og ydre konflikt etc.
For at genskabe balancen i vores liv, har vi brug for at skabe tillid til de tidligere ikke-accepterede emotioner, turde udtrykke dem og opleve, at det er ok. Derved bliver de igen en del af vores tilgængelige responsrepertoire og handlingsmuligheder i livet. Vi kan nu i større grad udtrykke det, vi i virkeligheden føler og den, vi er.
Den proces, hvor vi i psykoterapien udforsker og over tid accepterer de følelser og behov vi har, kaldes for den emotionelle reguleringsproces. Den giver os adgang til dele af os selv, vi tidligere ikke havde adgang til. Ikke-accepterede emotioner integreres nu i vores personlighed, og vi kan forholde os til tidligere svære situationer med vores naturlige respons uden at behøve at holde noget tilbage. Når vi f.eks. lærer at vores vrede er ok, så kan vi sige fra, når vi oplever vores partner eller chef går over vores grænser, i stedet for som tidligere at blive frustreret, indebrændt, og måske ked af det. Eller, når vi tør mærke den sorg, vi bærer på, så finder vi glæden og motivationen til at komme videre i livet efter et tab. Forsvaret mod de ikke-accepterede emotionelle udtryk har også den konsekvens, at vi får en generelt formindsket livskraft og livsudfoldelse. Den emotionelle reguleringsproces opløser denne træghed og medfører en øget livskraft og livsglæde.
Fordi emotionerne er kropslige og biologiske responser, kan vi også bruge kroppen, dens bevægelser og udtryk til at støtte den emotionelle reguleringsproces. Den ikke-accepterede emotionelle aktivering holdes tilbage i kroppens tværstribede bevægelsesmuskulatur. Ved at bevidstgøre denne kropslige holdthed og bevæge muskulaturen pro-aktivt, dynamisk og indfølende, kan vi opløse den kropslige ubevægelighed, der indfinder sig, når vi holder udtrykket tilbage, og understøtte det emotionelle udtryk.
Positive emotionelle responsprocesser
Udfoldelsen af naturlig glæde og kærlighed er en konsekvens af den emotionelle responsproces, og at vi tør møde og bearbejde de sår, vi har fået på sjælen. De indre sår, vi har, er næringen hvorfra kærligheden til os selv kan spire. Når vi i stedet for at undgå dem, møder os selv med indfølende accept, vil det naturligt starte en udfoldelse af positive følelser som livsglæde og kærlighed i os.
Læs mere om emotioner, den emotionelle reguleringsproces og dens baggrundsteori i bogen:
Emotioner af liv – om følelsernes funktion, dynamik og helende kraft.
Læs mere om emotioner, den emotionelle reguleringsproces og dens baggrundsteori i bogen:
Emotioner af liv – om følelsernes funktion, dynamik og helende kraft.