Efterår 2025
– fire aftener, der åbner ind til kærlig selvaccept –
De fleste af os har lært, at vi skal være på en særlig måde for at blive elsket – at vi ikke er gode nok, som vi er. Vi har internaliseret en selvkritisk tilgang til os selv, som, bevidst eller ubevidst, er blevet vores ”default mode” i mødet med verden.
Når vi møder udfordringer i livet, er det ofte denne selvkritiske del af os, der gør os hårde og forsøger at problemløse – forandre os selv eller andre, flygte fra situationen, dissociere eller lade som om, det ikke sker. Hver gang vi gør det, forstærker vi den dybe overbevisning om, at vi ikke er gode nok, som vi er – og understøtter den selvkritiske adfærd.
Hjertets vej går den anden vej. Her er fokus på at udforske og udvikle vores evne til at opleve kærlig selvaccept – en proces, der med gentagelse over tid øger vores kapacitet til selvkærlighed.
Ved at blive bevidste om, hvordan vores selvkritik og hårdhed over for os selv lukker for kontakten til hjertet og det autentiske selv, får vi mulighed for at genskabe forbindelsen. Det er en proces, hvor vi øver os i at tillade den selvkærlige accept at udfolde sig – i stedet for at kæmpe og fokusere på løsninger. Med denne base kan vi derefter udforske, hvad der sker, når vi i kontakt med hjertet møder de livsvilkår, vi har.
Hver aften byder på:
- Et kort oplæg om aftenens tema
- Inquiry – med fokus på det, der er vigtigt lige nu
- Kropslig åbning og grounding
- Øvelser, der nærer kærlig selvaccept
- Heart Inquiry – en invitation til at udforske, hvad der sker, når du lader kærlig selvaccept møde dine livsvilkår
Datoer: onsdag den: 1/10, 22/10, 19/11 og 17/12
Sted: ”Emotioner af liv”, Århusgade 2, Kbh Ø
Tid: 17.30 – ca. 20.00
Pris: 1.400, –
Varmt velkommen!
Martin
Tilmeld dig Hjertets vej her